Sådan er et forløb hos Thorsens Sporskift
Et forløb hos Thorsens Sporskift starter altid med at skabe ro og relation.
Den unge skal først og fremmest føle sig tryg – uden forventninger og uden pres.
Forløb udvikler sig gradvist og kan bestå af samtale, bevægelse, oplevelser i naturen og små opgaver, der styrker ansvar og selvværd.
Indholdet justeres løbende og tager altid udgangspunkt i den unges behov og ressourcer.
Sessionstyper
Hos Thorsens Sporskift tilbydes individuelle forløb til unge med udfordringer. Forløbene tilpasses den enkelte og udvikler sig over tid – med fokus på relation, tryghed og gradvis mestring. Der er ingen faste programmer og ingen krav om, at den unge skal kunne eller ville noget bestemt fra start.
Type 1 Sessioner
Varighed: ca. 1,5 time
Varighed: ca. 1,5 time
Type 1-sessioner er de første møder i et forløb.
Her er fokus på relation, ro og tillid.
Sessionerne foregår ofte som samtale – gerne i bevægelse eller i naturen – og har til formål, at den unge lærer rammen at kende og føler sig tryg i kontakten.
Det anbefales som et introducerende forløb på mindst 4 gange.
Ønsket udbytte: opnå indsigt i din unikke personlighed.
Type 2 Sessioner
Varighed: ca. 4 timer fra solopgang
Varighed: ca. 4 timer fra solopgang
Type 2-sessioner bygger videre på den etablerede relation.
Her kan der arbejdes mere aktivt med udfordringer, grænser og ansvar.
Sessionerne kan indeholde mere grænsebrydende elementer, hvor den unge støttes i at prøve nye ting og opleve mestring – altid i et tempo, der giver mening.
Ønsket udbytte: styrker evnen til at være i nuet og selvforståelse.
Type 3 Sessioner
Varighed: kl. 17:00 – næste dag 09:00
Varighed: kl. 17:00 – næste dag 09:00
Type 3-sessioner har et tydeligt fokus på natur, ansvar og handling.
Her arbejdes der med længere forløb og mere krævende aktiviteter, hvor den unge får mulighed for at opleve sig selv som kompetent og handlekraftig.
Disse sessioner er relevante for unge, der er klar til større udfordringer og ønsker at arbejde mere konkret med retning og fremtid.
Ønsket udbytte: opnå selvrespekt, meningsfuldhed, mål og værdier i hverdagen.
Alle sessioner kan være med mindre hjemme træningspunkter. Der kan ligeledes i alle sessioner indgå mindre arbejdsopgaver i naturen f.eks. bygge / reparere / vedligeholde faciliteter, bygge et pindsvinehotel eller lave sin egen sti i junglen mv. Arbejdsopgaverne kan indgå som en del af hver session eller af udvalgte sessioner. Det kan også være et antal udvalgte sessioner, hvor der kun fokuseres på arbejdsopgaver.
Uddybelse af sessioner
Type 1 Sessioner – tryg opstart
Det vil være vandreture i skoven, med fokus på omgivelserne og samtale. De specielle omgivelser vil skabe rum for at den unge kan finde ro i nuet til at føle og sætte ord på sine tanker og følelser, om udfordringer og selvforståelse. Der vil være plads til bare at være stille, dvæle ved en myretue og iagttage, side på en træstub og iagttage dyrelivet, eller ligge på ryggen i skovbunden og kigge op mellem trætoppene.
Formålet med disse rammer er at skabe et rum for stilhed i sjælen, der giver plads til åbenhed og selvindsigt, som kan åbne for opbyggende og fortrolige samtaler, hvor man føler sig set og hørt og derved finde frem til sin egen unikke personlighed. Sessionen afsluttes evt. med en kort evaluering i pavillonen med udsigt til naturen.
Sessionens varighed er ca. 1,5 time og består af cirka 45 minutters vandretur samt op til 45 minutters evalueringssamtale.
Type 2 - Sessioner – udvidelse og mod
Vi vil med start om natten, mens det endnu er mørkt, bevæge os ind i skoven mod vindens retning, og placere os et centralt sted ubemærket i forhold til dyrelivet. Her medbringes kaffe og vand. Her opleves det på nært hold, hvordan naturen vågner, når solen bryder frem. Fra det ene øjeblik til det andet opstår der et rum med fuglesang og et aktivt dyreliv. Dette øjeblik vil blive fastholdt i stilhed i 1-2 timer alt efter vejrbetingelser og aktivitet. Herefter tager vi en lydløs vandretur gennem skoven med fokus på iagttagelse af dyrelivet. Der afsluttes med morgenbrød i pavillonen. Sessionen styrker selvforståelse og evnen til at være i nuet.
I denne session er det altafgørende at være påklædt i naturens farver og absolut ikke i hvidt eller rødt. Ligeledes skal stærkt duftende parfume og deodorant undgås. Sessionens varighed er, alt efter årstiden, fra ca. kl. 04:00 til 09:00.
Type 3 - Sessioner – natur, ansvar og mestring
Det vil foregå med forberedelser sidst på eftermiddagen og med start kl. 18.00, hvor der laves bål og herefter tilberedes aftensmad over bålet, eventuelt med efterfølgende aftenkaffe. Indtil tusmørket bryder frem, er der samtaler, hygge og sang ved bålet. Inden mørket falder på, gøres der klar til overnatning i shelter.
Shelterne er placeret midt inde i skoven, og derfor tolereres der ikke nogen form for åben ild. Mentoren overnatter i egen shelter i umiddelbar nærhed. Der er udendørs koldt vand og vaskebalje til rådighed. Nødtørft klares i naturen, hvor efterladenskaber graves ned og dækkes med jord. Er der helt særlige forhold, der gør sig gældende, kan der som nødplan lånes toilet i stuehuset første gang, sessionen benyttes.
Personlige ting som toiletgrej, håndklæde, sovepose m.v. medbringes. Vær opmærksom på behov for termisk sovepose og termotøj ved vinterophold.
Man vil typisk vågne op med naturen og kan ligge i soveposen og sanse omgivelserne. Senest kl. 07.00 startes dagen med et udendørs koldt brusebad. Herefter er der morgenmad ved bålpladsen, som eventuelt kan tilberedes over bålet, hvis man ønsker varm mad. Efter morgenmaden afholdes en evaluerende samtale i pavillonen, hvorefter sessionen afsluttes.
Sessionen har fokus på selvrespekt, meningsfuldhed samt omsætning af egne værdier og mål i hverdagen.
Sessionens varighed er fra ca. kl. 17.00 til den efterfølgende dag ca. kl. 09.00.
(I vintermånederne vil de anførte tider blive reguleret i forhold til døgnets rytme.)
Eksempler på et forløb ved Thorsens Sporskift
Alle besøg er med aftalt tid, hvor den unge møder på adressen. Første besøg vil typisk være med deltagelse af nærmeste pårørende (påkrævet hvis under 18 år). Før start udfyldes registreringsskema og fortrolighedsaftale.
Der aftales fra start et grundforløb, hvor der anbefales minimum 4 gange Type 1-sessioner over en 4 ugers periode. Generelt anbefales normalt ét besøg pr. uge gennem forløbet.
Konkrete eksempler på forløb med type og antal sessioner:
Type 1 Sessioner
Type 2 Sessioner
Type 3 Sessioner
Grundforløb:
Sammensætning justeres altid i dialog.
4 sessioner.
Samlet pris kr. 3200,-
Eksempel A:
Sammensætning justeres altid i dialog
12 sessioner
Eksempel B:
Sammensætning justeres altid i dialog
18 sessioner
Eksempel C:
Sammensætning justeres altid i dialog
21 sessioner
Priser
For at dække udgifter til mentorens tid, forsikringer og forplejning mv.
Priserne aftales inden opstart af et forløb og oplyses altid tydeligt, så der er klarhed omkring økonomien fra starten. Der tages forbehold for prisændringer, som i så fald meddeles inden et forløb påbegyndes.
Betaling sker via bankoverførsel og skal være gennemført senest 5 dage efter besøget/sessionen.
Når betalingen er registreret, fremsendes faktura med kvittering.
Bankoplysninger:
Reg. nr.: 2570Kontonr.: 9045661056
Specialtilbud findes på forsiden.
Hvad kan I som pårørende forvente?
Som pårørende vil I opleve et forløb, hvor der er tydelige rammer og løbende dialog.
I bliver inddraget i det omfang, det giver mening – altid med respekt for den unges behov for fortrolighed.
Der gives ikke diagnoser, vurderinger eller behandlingsplaner.
Fokus er på udvikling, trivsel og små skridt i den rigtige retning.
Hvem er forløbene relevante for?
- oplever mistrivsel, skoletræthed eller isolation
- har mistet troen på sig selv
- har brug for et individuelt og fleksibelt tilbud
- ikke trives i gruppebaserede eller systemiske tilbud
- der er behov for akut behandling
- der ønskes udredning eller terapi
- der søges faste programmer eller hurtige løsninger
Praktisk information
Forløb aftales individuelt og tilpasses den enkelte unge.
Sessionernes indhold, hyppighed og varighed justeres løbende.
Et forløb starter altid med en indledende dialog, hvor behov og forventninger afklares.
Herefter vurderes det i fællesskab, om Thorsens Sporskift er det rette tilbud.
Er Thorsens Sporskift det rette for jer?
Thorsens Sporskift er en almennyttig forening, der tilbyder individuelle forløb til unge med udfordringer. Med naturen som ramme og relationen som fundament skaber vi et trygt rum, hvor unge kan finde ro, styrke selvværdet og tage små skridt mod et sporskift.